Racing4Fun kører på Ring Knutstorp

 

 

 

I 2024 afholdes alle Racing4Fun-arrangementer som sædvanlig på Ring Knutstorp i Sverige.

Ring Knutstorp ligger i Kågerød i Skåne ca. 35 km sydøst for Helsingborg. Banen, der er 2070 meter lang, er anlagt i et naturskønt, kuperet område og rummer sving af varierende radius, som gør Ring Knutstorp interessant og udfordrende at køre på – uanset om motorcyklen er en adræt 125’er eller en brutalt stærk 1000’er. 

 

 

Banen er nem at finde:

Kommer du med færgen fra Helsingør, skal du blot køre ad E4-motorvejen mod Stockholm, indtil du kommer til afkørslen ved vej 110. Herfra følger du vej 110, indtil vej 109 dukker op på venstre hånd. Du følger vej 109 gennem Kågerød, og straks efter denne by findes indkørslen til Ring Knutstorp på venstre hånd.

Fra Øresundsbron skal du følge E20 udenom Malmø og køre fra motorvejen ved vej 108. Den følger du, indtil vej 109 kommer på venstre hånd. Følg vej 109 mod Kågerød. Ring Knutstorp ligger på højre hånd umiddelbart før byen.